Video med Iphone – 7 enkle tips til video blogging

Kan man lave video til sin blog, sit website, sin Youtube kanal eller sin Facebook side udelukkende ved at bruge Iphone? Spørgsmålet opstod ved en snak vi havde om den mest enkle måde at producere sin video på. Svaret viste sig at være ja! Med et par ret cool gadgets, lidt omtanke og en Iphone, kan man faktisk producere en professionelt udseende video. Du kan skyde, redigere og uploade uden andet end din telefon. Hvordan?? Det får du at vide her.

1. Tænk på lyden, lyset og baggrunden                                                          

Hvis du laver en hygge video fra din tur til Møns Klint, har du selvfølgelig svært ved selv at bestemme baggrund og lys. Men laver du en video, hvor du vil kommunikere et bestemt budskab, så sørg for at din baggrund er enkel og ensfarvet – indendørs f.eks en væg eller et gardin. Udendørs en mur, en busk, lidt træer, en græsplæne. Ingen action, der fjerner opmærksomheden fra det væsentlige. Husk at lyset skal komme forfra eller skråt fra siden – aldrig bagfra.

Hvis du klikker på forskellige områder på skærmen, når du optager, vil Iphone autofokusere og skabe hvidbalance i optagelsen. På den måde kan du skabe ændring af lyset.

Brandos mini Iphone mikrofon er retningsbestemt og justerbar og forøger din lyd med op til 25db. Mikrofonen forøger AL lyd, så du skal tænke over baggrundsstøj. Find den f.eks på Thinkgeek.

2. Længden gør forskellen                                                                                

Eller “kort og godt”. Din video skal ikke være længere end 2-3 min., hvis du vil holde opmærksomheden. Online har vi en tendens til at ville klikke hurtigt videre. På 2-3 min. har du rigeligt tid den korte indledning – hvad er budskabet. Derefter budskabet. Og til slut afrundingen. Mere behøver du ikke. Og mere ser vi sjældent. Hvor lang tid blive du selv hængende på en web video?

3. Large er glimrende når du uploader

Du kan redigere i Imovie til Iphone. Den udgave finder du i Appstore. Og du kan uploade med f.eks. Posterous. Posterous er den lille funky app, der gør dig i stand til at uploade tekst, foto og video direkte fra din Iphone til lige nøjagtig hvor du vil have dit content hen. Men den har en upload limit på 100mb. Så glem HD – large er fint.

4. Husk 16:9

Iphone optager automatisk i 16:9 formatet. Men husk at dobbeltklikke på skærmen når du starter din optagelse – så du får det sorte “banner” i top og bund – ellers får du problemer med dine billedudsnit.

5. Rystede billeder

Ikke mere. Velkommen til SmotheeCAm. Et håndholdt steadycam til din Iphone. Farvel rystede optagelser og tro os…Det vil rigtig mange blive rigtig glade for.

6. Fyr den af

Et af de bedste råd! Skyd løs, fyr den af, optag optag optag. De bedste optagelser kommer altid før eller efter, emnet tror kameraet er slukket. Lad roligt kameraet køre. Selv de mest fotogene af os, blive en smule på vagt når vi hører “værsgo”. Gør det, men husk at få lov til også at bruge de “nåhh, men kameraet kørte” optagelser.

7. Gem lidt plads

Hvis du bruger Imovie til Iphone, så sørg for at inkluder lidt “døde” optagelser før og efter hver optagelse. Uvist af hvilken grund lader det til at Imovie trimmer optagelser med et par milisekunder. Har du ikke gemt lidt plads før og efter, er muligheden nærliggende, at du kommer til at fortryde.

Alt for denne gang. Håber det gav lidt input.


 

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Connect with Facebook

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>